Sportsgrene » Fodbold

Velkommen til IK85 fodboldafdeling

Her kan du holde dig ajour med nyheder, resultater og finde en masse praktiske oplysninger om vores Fodbold afdeling
Vi ser altid en masse fodboldglade piger og drenge til både træning og kampe.

Vores mål med fodbold er:
• God opførsel både på og udenfor banen.
• Godt kammeratskab.
• Vi ønsker at spille fodbold, og har fokus på sammenspil, placering og teknik.
• Forhåbentligt en masse sejre i diverse kampe

Nye holdkammerater er altid hjertelig velkomne.

Vi har i denne sæson følgende hold :

 

  • Herre senior 
  • Oldboys
  • U14 Piger 
  • Fodbold Fitness for kvinder og mænd


Hold og tilmeldinger herunder.



BEMÆRK, DU SKAL OPRETTE ET LOGIN FOR HVER BRUGER - DU KAN GODT BRUGE SAMME MAIL.

OBS - det er BRUGERENS NAVN OG DENNES FØDSELSDATO, du skal anføre ved tilmelding. Du skal altså ikke skrive dine oplysninger som forælder, hvis du tilmelder din datter/søn på et børnehold. Tilmelder du dig forældre/barn-hold, er det barnet du skal anføre ved tilmelding. Giver dette anledning til spørgsmål, kontakt os straks på mail.

Dobbelttjek ALTID telefonnummer og e-mail ved tilmelding - vi sender relevant information ud på mail.
nyheder - bold.dk
Irland gjorde klar til Frankrig-kamp med testsejr over Letland i målfest 22-03-2023 22:51:56
Irland vandt onsdag 3-2 over Letland i en testkamp, inden landsholdet skal møde Frankrig i EM-kvalifikationen i næste uge. Irland og Letland sad over i første runde af EM-kvalifikationen, og landsholdene mødte derfor hinanden i en testkamp onsdag aften. På mandag skal Irland møde Frankrig, mens Letland skal i aktion mod Wales tirsdag. Onsdagens opgør var derfor en generalprøve for begge mandskaber. Irland kom bedst fra start, da holdet scorede allerede efter seks minutter. Her stangede Cardiff-spilleren Callum O'Dowda bolden i mål på en flyvende hollænder. Et lille kvarter senere gjorde Brighton-angriberen Evan Ferguson det til 2-0. Inden pausen ville Letland dog også lege med. Først reducerede Roberts Uldrikis, inden Arturs Zjuzins gjorde det til 2-2 kort før pausen. 20 minutter inde i halvleg scorede Irlands Chiedozie Ogbene til 3-2, efter at angriberen fik bolden serveret på et sølvfad efter en stor fejl i det lettiske forsvar. Målet endte med at blive kampens sidste, og 3-2 til Irland blev derfor kampens resultat.
Højholt kan rykke ned: Kan spille i AaB ligegyldigt hvad der sker 22-03-2023 22:36:00
Malthe Højholt fokuserer på at bevare AaB i 3F Superligaen, men han siger til bold.dk, at han kan spille i AaB ligegyldigt, hvad der sker. AaB er i overhægende fare for at rykke ned, og klubben fyrede i mandags Erik Hamrén som cheftræner. Derfor tog bold.dk onsdag ud til holdets træning, hvor Malthe Højholt satte ord på klubbens nuværende situation. Han erkender, at det ikke ser let ud, men lovende takter fra tidligere opgør giver midtbanespilleren blod på tanden. - Selvfølgelig ser det svært ud, men vi tror på det, og der har været optræk til nogle gode ting i Parken, mod Viborg og mod FC Midtjylland, og det er det, vi skal ud at bygge videre på. Jeg har stor tro på tingene, selv om det ser svært ud, siger Højholt til bold.dk. I øjeblikket har AaB otte point op til AC Horsens på den anden side af nedrykningsstregen inden sæsonens sidste 10 kampe. Højholt synes, at det vil være helt forfærdeligt med en nedrykning, da selvforståelsen i klubben er helt anderledes. -Jeg vil kalde det en kæmpe katastrofe. AaB er en klub, der skal ligge i toppen af dansk fodbold, så det siger sig selv, siger midtbanespilleren til bold.dk. Tidligere har Malthe Højholt været rygtet til større adresser. bold.dk spurgte derfor, om han godt kunne se sig selv i AaB, hvis det skulle ende med en nedrykning. - Jeg vil kunne spille i AaB ligegyldigt, hvad der sker, lyder det kortfattet fra Højholt. Så fansene skal ikke bekymre sig om din situation? - Jeg skal bare fokusere på at gøre det så godt som muligt og hjælpe AaB med at blive i Superligaen, siger Malthe Højholt til bold.dk. AaB starter nedrykningsspillet i Superligaen med en kamp mod AC Horsens.
Medier: Vrsaljko stopper karrieren som 31-årig 22-03-2023 22:14:16
Flere medier skriver onsdag aften, at den tidligere Atletico Madrid-højreback Sime Vrsaljko stopper karrieren som 31-årig. Sime Vrsaljko, der var med til at vinde VM-sølv med Kroatien, stopper karrieren som 31-årig. Det skriver flere forskellige medier onsdag aften. Heriblandt transferjournalisten Fabrizio Romano. Højrebacken vil formentlig blive husket mest for sin tid i Atletico Madrid, hvor han spillede 100 kampe for Diego Simeones mandskab og var med til at vinde La Liga og Europa League. Derudover står han også noteret for 89 opgør i Serie A, hvor han spillede for Genoa, Sassuolo og Inter. I Kroatien har han spillet for Lokomotiva Zagreb og Dinamo Zagreb. 31-årige Vrsaljko tog turen til Olympiakos i sommer, men har stået uden klub siden januar. Højrebacken har været en del skadet i sin karriere, og man kunne forestille sig, at det er grunden til det tidlige karrierestop.
Anklager i Juve-sag må trække sig efter kontroversielt citat 22-03-2023 21:54:01
Ciro Santoriello får ikke lov til at være anklage i Prisma-sagen mod Juventus, efter at et gammelt citat, der viser hans tilhørsforhold, er kommet frem. - Jeg indrømmer det. Jeg følger og er stor fan af Napoli, og jeg hader Juventus. Som offentlig anklager er jeg anti-Juventus, og jeg er imod tyveri på banen. Sådan sagde Ciro Santoriello, der skulle have været anklager i Prisma-sagen mod Juventus, for fire år siden. Det har nemlig fået konsekvenser, da Santoriello nu ikke skal være anklager i sagen alligevel. Der er dog stadig to andre anklager, der får lov til at blive. Juventus er blandt andet anklaget for tvivlsom regnskabsførelse, forkerte finansielle redegørelser, markedsmanipulation og lønbetaling under bordet. Tidligere gik hele bestyrelsen i Juventus ud på grund af sagen. Derudover er klubben også blevet fratrukket 15 point i Serie A.
Fallenius om skifte: Mine ambitioner matchede ikke Brøndbys 22-03-2023 21:35:19
Oskar Fallenius fortæller, at han gerne selv ville forlade Brøndby, fordi hans og klubbens ambitioner ikke matchede. Oskar Fallenius forlod for nylig Brøndby til fordel for svenske Djurgården. Svenskeren havde haft svært ved at komme ind på holdet, og han fortæller, at han forlod klubben, fordi han og klubben ville forskellige ting. - Mine ambitioner matchede ikke helt deres. Den spillestil og udvikling, som jeg ønskede, fandtes ikke rigtig. Det er forståeligt, fordi de har en god og stabil trup, efter at de har fået nye spillere og lavet en ny spillestil. - Derfor var det naturligt at forlade dem. Det var noget, jeg gerne selv ville, siger Oskar Fallenius til fotbolsskanalen. Inden skiftet var Fallenius rygtet kraftigt til norske Brann. 21-årige Fallenius fortæller dog, at det var en let beslutning at tage om fremtiden, da Djurgården kom med et tilbud. - Der skete det, at Djurgården kom meget sent ind i billedet. Jeg var dog ekstremt lydhør, og jeg ville helt vildt gerne høre om det tilbud, som de kom med.  - Når jeg fik det valg i stedet for det norske alternativ, efter at jeg også havde snakket med familiemedlemmer, blev det et meget naturligt valg. - Jeg har altid set Djurgården som et attraktivt sted at tage hen. Jeg kan godt lide klubben og Stockholm som sted, og det var en stor faktor, der spillede ind.  - Jeg kunne også lide planen, som Djurgården har lavet med mig med fodbolden og alt rundt omkring. Alting klikkede, siger Oskar Fallenius til fotbolsskanalen. Fallenius nåede at spille 13 kampe for Brøndbys førstehold.
Kalender
Tirsted IK85 | Brandstrupvej 42, 4970 Rødby | Webmaster@ik85.dk