Vi tilbyder nu Esport med træning og turneringer. På sigt vil vi også gerne tilbyde bootcamp og gaming-arrangementer for alle der har lyst til at deltage.
Vi tror på vi kan bidrage til læring, nye venskaber og at skabe rammer der gør det sjovt at være med for alle uanset niveau og færdigheder. Vi mødes i klubhuset på Brandstrupvej 42 en gang om ugen i en offline-træningssession. Her vil der være fokus på sammenhold, kommunikation, fysisk aktivitet og ernæring. Der vil også være en ugentlig online-træningssession, hvor spillerne deltager hjemmefra.
Inden længe får vi oprettet en brugbar internetforbindelse i klubhuset, så vi også kan afholde online-træningssessioner dér. I online-træningssessionerne vil der blive spillet træningskampe, hvor de ting vi tager op i offline-træningssessionerne, bliver afprøvet.
Til at starte med vil der være primært være fokus på CS:GO. Senere er planen at udvide med andre spil som Force Nine, Hearthstone og League of legends (LOL) Marcus aka Galaxy vil stå for den ugentlige træning. Han støttes op af Anja som har erfaring som admin i en online liga i CS:1.6 i SLAP ligaen og arbejde bag senen ved Copenhagen games. I det daglige vil Anja være at finde på sidelinen, Gaming gavner uddannelse og erhvervslivet
Kernen i IK85 eSport er fællesskabet for børn, teenagere og voksne. Vi tror på mennesker og det karakteriserer den måde hvorpå vi interagerer med vores medlemmer. Gamers har mulighed for at opbygge stærke tekniske og interpersonelle færdigheder og lære at tænke innovativt og ud af boksen. Disse kvaliteter kan være nyttige og praktiske i uddannelse og job i medier, podcasting, radio/tv, spil, spildesign, spiludvikling og softwaredesign/-udvikling, mv.
|